Rørende afsked med Leonor

Det var et bevæget spansk kongepar, der torsdag afleverede deres ældste datter på militærakademiet i Zaragoza

Udgivet Opdateret

Netop hjemvendt fra Mallorca efter nogle afslappende uger sammen med familien, tog 17-årige spanske kronprinsesse Leonor torsdag fat på et tre år langt forløb i militæret.

Med sig, da hun tjekkede ind på militærakademiet i Zaragoza, havde hun sine forældre, kong Felipe og dronning Letizia, samt lillesøster infanta Sofia.

En bevæget afsked

Og det blev en bevæget afsked.

Det fremgår af en række billeder, kongehuset har frigivet fra den lille happening.

Leonor, til venstre i billedet, bliver fulgt godt på vej af kong Felipe i uniform samt sin mor og søster.
Leonor, til venstre i billedet, bliver fulgt godt på vej af kong Felipe i uniform samt sin mor og søster.

Kronprinsessen skal tilbringe det første år af sin militære uddannelse på General Military Academy i Zaragoza.

Herefter skal hun et år i flåden inden hun slutter af med et år i luftvåbenet.

Sofia rejser også

For det spanske kongepar venter der nu nogle anderledes år.

Infanta Sofia rejser nemlig også snart hjemmefra.

Hun påbegynder et to år langt studieforløb på UWC Atlantic College i Wales, hvor også kronprinsessen Leonor tidligere har studeret.

Mor og datter siger farvel med en kæmpe krammer.
Mor og datter siger farvel med en kæmpe krammer.
Det var tydeligvis en bevæget kronprinsesse, der hilste af med familien
Det var tydeligvis en bevæget kronprinsesse, der hilste af med familien
Powered by Labrador CMS