Rita-stjerne modtager stor hæder

Mille Dinesen modtager en af de tre hæderspriser ved Nordisk Film Fondens prisuddeling Isbjørnen.

Mille Dinesen vandt torsdag Ove Sprogøe-prisen blandt andet for sin rolle som skolelæreren Rita. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017
Mille Dinesen vandt torsdag Ove Sprogøe-prisen blandt andet for sin rolle som skolelæreren Rita. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2017
Udgivet Opdateret

Tidligere er danske stjerner som Nikolaj Lie Kaas og Nikolaj Coster-Waldau blevet belønnet for deres usædvanlige præstationer på film og teater med Ove Sprogøe Prisen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Og nu finder Rita-stjernen Mille Dinesen også vej til den stjernehimmel.

Ville være Egon

Ved prisuddelingen Isbjørnen, som Nordisk Film Fonden står bag, modtog hun torsdag eftermiddag hædersprisen, som er en hyldest til en af Danmarks mest folkekære skuespillere.

Og at det er en hæderspris opkaldt efter netop Olsen Banden-ikonet, betyder noget særligt for den 46-årige skuespillerinde.

– Da jeg var lille, var der to personer, jeg gerne ville være: Den ene var Skipper Skræk, og den anden var Egon Olsen. Han var min store helt, og jeg sad klinet til skærmen, når der var Olsen Banden i fjerneren, fortæller Mille Dinesen begejstret.

– Da jeg blev en lille smule ældre, og Ove Sprogøe dukkede op i andre roller, forstod jeg, at grunden til, at jeg syntes, Egon var så sej, jo var, fordi Ove Sprogøe var en umådeligt god skuespiller, siger hun.

I motiveringstalen, som Ove Sprogøes søn, Henning Sprogøe, stod bag, blev der lagt vægt på skuespillerindens præstation i tv-serien Rita.

Instruktør hædret

Ved prisuddelingen blev der uddelt yderligere to priser.

Nordisk Film Prisen gik til instruktør Malou Reymann, som står bag En helt almindelig familie. Filmen bygger på instruktørens egen opvækst med en far, der skifter køn.

Den tredje pris, som er Erik Ballings Rejselegat, gik til fotograf Louise McLaughlin.

Hun har senest været fotograf på Vores mand i Amerika, som er instruktør Christina Rosendahls film om den danske ambassadør i USA under Anden Verdenskrig.

Med hæderspriserne følger også en pengepræmie på henholdsvis 50.000 kroner til Ove Sprogøe Prisen, 75.000 kroner til Erik Ballings Rejselegat og 114.000 kroner til Nordisk Film Prisen – her gives der nemlig 1000 kroner gange Nordisk Films alder.

Tidligere vindere af Ove Sprogøe-prisen

Mille Dinesens præstation som læreren Rita har betaget juryen og været med til at give hende Sprogøe-prisen.

Rita-stjernen Mille Dinesen får Ove Sprogøe Prisen for sine præstationer på film og teater.

Ved prisuddelingen Isbjørnen, som Nordisk Film Fonden står bag, modtog hun torsdag hædersprisen, som er en hyldest til en af Danmarks mest folkekære skuespillere.

* 2006: Niels Ellegaard.

* 2007: Nicolaj Kopernikus.

* 2008: Lene Maria Christensen.

* 2009: Signe Egholm Olsen.

* 2010: Cecilie Stenspil.

* 2011: Nikolaj Lie Kaas.

* 2012: Pilou Asbæk.

* 2013: Mia Lyhne.

* 2014: Danica Curcic.

* 2015: Ulrich Thomsen.

* 2016: Johanne Louise Schmidt.

* 2017: Nikolaj Coster-Waldau.

* 2018: Katrine Greis-Rosenthal.

* 2019: Esben Smed.

* 2020: Mille Dinesen.

Kilde: Nordisk Film

null
Powered by Labrador CMS