Realitystjernen er klar til næste kapitel

Janni Ree er formentlig ikke færdig med realityserien 'Divaer - stærkere sammen'

Offentliggjort Sidst opdateret

Janni Ree dukkede op med en veninde, da Atlas Biograferne i Rødovre Centrum tirsdag aften holdt premiere på 'Billie Eilish Hit Me Hard and Soft: The Tour'.

Kæresten Jeppe Stokholm var nemlig forduftet.

Janni Ree er klar til mere

Flere oplevelser

- Han er i Portugal, men er allerede tilbage igen torsdag, sagde hun med et stort smil til Kendte.dk.

I den kommende tid venter der dog flere oplevelser for realitystjernen, der blandt andet har rejser til Milano og Monaco i kalenderen med Jeppe Stokholm.

- Der sker altid noget spændende, sagde hun, der rider videre på succesen med realityserien 'Divaer - stærkere sammen', som hun lavede sammen med Linse Kessler til streamingtjenesten Prime Video.

Janni Ree har rejseplaner

Nye optagelser

- Den har ligget nummer et som den mest sete og ligger stadig på top ti listen, sagde hun her flere måneder efter premieren.

Og meget tyder på, at succesen kan fortsætte med nye optagelser i udsigt.

- Vi må vente og se, om der kommer mere. Jeg tænker, du godt kan forvente det, mente hun, der dermed antydede, at hun ligger i forhandlinger.

I seriens sidste afsnit ser vi Jeppe Stokholm på udkik efter en forlovelsesring, men seerne blev snydt for den videre færd, så der på den måde er lagt op til en fortsættelse af realityserien.

Linse Kessler og Janni Ree på bar i København
Powered by Labrador CMS