Rapper rasende: Fan flækkede hans læbe med bizart kast
Alt det for et selfie med sit idol.
Man siger jo, at man skal lægge blod, sved og tårer i de ting, man virkelig brænder for.
Det har rapperen Swae Lee lige levet op til, da en fan kastede en mobil op på scenen, hvilket resulterede i, at rapperens læbe flækkede, og blodet flød ud over scenen. Det skriver TMZ.
Bliver nødt til at holde pause fra tour
Rapperen varmede op for Wiz Khalifa i Dallas i weekenden, da en pige, i et forsøg på at få et selfie med rapperen, kastede sin telefon op på scenen.
Der var et ID sammen med telefonen, og rapperen prøvede at læse det højt for at få navnet på den skyldige.
Han blev stoppet af folk omkring ham, heriblandt en fra hans band, der prøvede at få ham af scenen.
Det var idog meget tydeligt, at rapperen gerne ville finde personen bag, og have publikum til at se, at han var blevet ramt.
Han bad kameraerne om at zoome ind på sit ansigt, og det gjorde de. Men til sidst blev hans mikrofon slukket, og han stormede af scenen rasende.
Rapperen tweetede senere omkring, hvad der var sket. Her fortalte han, at han havde det så skidt, at han blev nødt til at holde pause fra touren mindst et par dage. Desuden vil han forsøge at lægge sag an mod kvinden.