Ramt af stor sorg

Sean Penn har taget afsked med et ganske særligt familiemedlem

Udgivet Opdateret

Filmstjernen Sean Penn har oplevet et stort tab. Han har nemlig mistet sin mor, den berømte skuespillerinde Eileen Ryan. 

Det er endnu uvist, hvad årsagen til morens død er. 

Eileen Ryan døde søndag i sit hjem i Malibu i Californien. Det bekræfter en talsperson for familien ifølge flere medier, heriblandt Page Six.

Hun blev 94 år - og ville have fyldt 95 i denne måned.

Filmstjernen Sean Penn har mistet sin berømte mor.
Filmstjernen Sean Penn har mistet sin berømte mor.

Spillede med i sønnens film

Skuespillerinden har - ligesom sin verdensberømte søn - selv haft en lang karriere, hvor hun har medvirket i over 60 film og tv-serier. 

Eileen Ryan har haft roller i filmene 'Magnolia', 'Parenthood" og 'All the King's Men' og såmænd også spillet med i flere af sin søns film såsom 'I Am Sam' og 'At Close Range'.

Hun har desuden medvirket i serier som 'CSI: Crime Scene', 'Ally McBeal' og 'Grey's hvide verden'.

Ryan efterlader sig - udover Sean Penn - yderligere en søn, nemlig musikeren Michael Penn.

Filmstjernens nu afdøde mor, Eileen Ryan, ville have fyldt 95 denne måned.
Filmstjernens nu afdøde mor, Eileen Ryan, ville have fyldt 95 denne måned.
Powered by Labrador CMS