Ramt af corona

Kamala Harris testet positiv for covid-19 umiddelbart inden møde med Joe Biden

Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske vicepræsident Kamala Harris er tirsdag blevet testet positiv for covid-19.

Det meddeler hendes kontor ifølge NBC News

Udviser ingen symptomer

Mediet skriver også, at vicepræsidenten ikke udviser symptomer på smitten, men også, at hun er blevet ordineret lægemidlet Paxlovid, der er godkendt til folk, der er i risiko for at udvikle alvorlig sygdom.

- Vicepræsidenten vil isolere sig, mens hun fortsætter med at arbejde fra sin bolig, siger en talmand for Kamala Harris. 

Opdaget ved rutinecheck

Talsmanden slår også fast, at Kamala Harris ikke har været i tæt kontakt med præsident Joe Biden eller first lady Jill Biden siden et påskearrangement i Det Hvide Hus den 18. april. 

Kamala Harris ses her sammen med præsident Joe Biden
Kamala Harris ses her sammen med præsident Joe Biden

Det fremgår desuden, at Kamala Harris blev testet positiv lige inden hun skulle have mødt præsidenten i forbindelse med en efterretnings-briefing.

Og, at det skete ved et rutinecheck, alle, der skal i direkte kontakt med præsidenten, gennemgår.

Powered by Labrador CMS