Ramt af angst

Skuespiller Lærke Winther måtte tage medicin

Offentliggjort

Lærke Winther har flere gange oplevet angst, men har lært at håndtere den altopslugende følelse, så den ikke får overtaget. 

Det skriver alt.dk.

Hun fortæller, at angsten ofte opstår, når hun er mest sårbar, som det skete under skilsmissen i 2013. 

Måtte tage medicin

Skuespiller Lærke Winther.

Her oplevede den 50-årige skuespiller irrationelle angstanfald, hvor hun måtte tage medicin for at komme videre.

- Jeg fik nogle irrationelle angstanfald med tvangstanker, og det var rædselsfuldt. Jeg blev virkelig rystet over, hvor stærke kræfter, der er på spil i vores underbevidsthed, siger 'Jagtsæson'-skuespilleren til mediet.

Uden frygt

Lærke Winther har accepteret angsten som en del af sit liv og arbejder på at rumme den uden frygt. 

Hun understreger vigtigheden af at lytte til kroppens signaler og tage pauser for at undgå stress, som kan forværre situationen. 

Skuespilleren har indset, at hun ikke er en superkvinde, og tager angsten alvorligt ved at give sig selv tid og ro.

Powered by Labrador CMS