'Pyrus'-stjernen afslører ny seriøs rolle

Noget tyder på, at nissen endeligt er lagt på hylden

Offentliggjort

Jan Linnebjerg kan være på vej mod endnu en seriøs rolle.

Den 66-årige skuespiller afslørede ved premieren på Cirkus Arena, at der allerede er nyt på vej efter succesen i DR-serien 'Generationer'.

Fortsætter i sporet

Jan Linnebjerg fortsætter med nye roller

- Desværre kan jeg ikke sige noget om det endnu, men det er ikke teater. Det er spændende, sagde Jan Linnebjerg til Kendte.dk.

Dermed tyder meget på, at skuespilleren fortsætter i sporet med større roller efter sit gennembrud uden for nisseuniverset.

Efter årtier, hvor Jan Linnebjerg for mange har været uløseligt forbundet med rollen som Pyrus i 'Alletiders jul', fik han nemlig for nylig sit store gennembrud i DR-serien 'Generationer'.

Hædersplads

Her modtog han en Robert for 'Årets bedste mandlige birolle' i en tv-serie 

Hans første Robertpris nogensinde, og den har naturligvis fået en hædersplads blandt golfpokalerne derhjemme.

Jan Linnebjerg med Robertprisen

Prisen markerede samtidig et vigtigt vendepunkt i Jan Linnebjergs karriere, hvor han efter mange år som 'Pyrus' nu for alvor er blevet anerkendt for sine seriøse roller.

Og med en ny rolle allerede på vej tyder det på starten på et nyt kapitel i den 66-årige skuespillers karriere.

Jan Linnebjerg med hustruen Karen i Cirkus
Powered by Labrador CMS