Prisvindende sanger afslører chokerende nyt om Game of Thrones-debut

Det var på forhånd kendt, at Ed Sheeran ville være en del af den nye sæson. Denne artikel indeholder spoilers.

Ed Sheeran har i Game of Thrones fået en kappe, der står flot til hans hår. Foto: Scanpix/Brendan McDermid
Udgivet Opdateret

Fans af hitserien “Game of Thrones” vil vide, at det længe har været kendt, at sangeren Ed Sheeran ville blive en del af seriens syvende sæson.

Men det var nok de færreste, som havde regnet med, at den prisvindende sanger ville dukke op i sæsonens allerførste afsnit.

Britiske Ed Sheeran har til medier tidligere fortalt, at han blev tilbudt en gæsteoptræden i det populære show som en overraskelse til skuespillerinden Maisie Williams.

Hun er nemlig privat stor fan af den succesrige musiker, og i rollen som Arya Stark fik Maisie Williams så en bid af, hvad Ed Sheeran gør bedst. Den 26-årige sanger opførte i rollen som soldat nemlig en lille sang med nogle venner.

På det sociale medie Instagram har Galway Girl-sangeren delt adskillige billeder af sig selv i rollen som soldat i den blodige serie. Og her afslører Ed Sheeran, at han ikke ligefrem er på Arya Starks side.

– Et tilbageblik til dengang jeg var en Lannister, skriver Ed Sheeran til et billede af sig selv iført fuld uniform

Ikke de bedste venner

Loyale fans af serien vil vide, at Lannister-familien er fjender af netop Arya Stark, og i syvende sæson af “Game of Thrones” har Arya Stark også sat kursen mod King’s Landing for endeligt at gøre det af med Cersei Lannister.

Den populære sanger har desuden delt et billede af ham selv og skuespillerinden Maisie Williams, som er taget på settet til serien.

Syvende sæson af “Game of Thrones” har premiere den 17. juli på HBO Nordic.

Se billederne her:


/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS