Prinsesse mindes knivdræbt og angriber racisme
Prinsesse Märtha Louise gik til tasterne på 20-årsdagen for racistisk motiveret knivdrab i Oslo
Tirsdag den 26. januar var det præcis 20 år siden, 15-åriga Benjamin Hermansen blev brutalt knivdræbt af nynazister i bydelen Holmlia i Oslo. Drabet, der var racistisk motiveret og som siden har fået tilnavnet Holmlia-drabet, mobiliserede, og gør det for så vidt stadig, store dele af Norges befolkning i kampen mod racisme.
Blandt de, der stadig holder mindet om Benjamin Hermansen, der havde ghanesisk far og norsk mor, i live, er prinsesse Märtha Louise.
Artiklen fortsætter under videoen
På 20-årsdagen for drabet gik hun på Instagram med et indlæg om netop racismens rædsler og en opfordring til sine landsmænd.
“Det er tid til eftertanke og til, at vi kigger ind i os selv. Der udføres antiracistisk arbejde hver eneste dag i dette land, men racismen fortsætter. Vi, der er lyse i huden, behøver ikke frygte det, der skete med Benjamin Hermansen. At der en dag måske kommer nogen ud af det blå for at dræbe os, bare fordi vi er lyse i huden,” skriver hun blandt andet i sit opslag.
På 20-årsdagen for drabet og for at mindes den unge mand, blev der afholdt digitale fakkeloptog, mindehøjtideligheder og desuden ét minuts stilhed flere steder i Norge. Blandt ved en mindesten, der er rejst for ham på mordstedet.