Prinsesse Marie fylder år: Snart ændrer hverdagen sig helt

Det er en helt særlig dag for prinsesse Marie, der fylder 43.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er grund til at kippe med flagene i det danske kongehus i disse dag. Tirsdag havde kronprinsesse Mary fødselsdag, men i dag er turen kommet til en anden prinsesse, da prinsesse Marie fylder år. Prinsesse Marie fylder i dag 43 år.

Prins Joachim og prinsesse Marie blev kærester i 2005. Herefter gik det stærkt for det royale par, der officielt blev forlovet den 3. oktober 2007 – inden de blev gift den 24. maj 2008 i Møgeltønder Kirke.

Prinsesse Marie var indtil brylluppet fransk statsborger og tilhørte den romersk-katolske kirke. I forbindelse med ægteskabet overgik prinsessen til den evangelisk-lutherske kirke og blev dansk statsborger.

Et nyt liv

Prinsesse Marie og prins Joachim har sammen to børn. Prins Henrik Carl Joachim Alain født den 4. maj 2009 og prinsesse Athena Marguerite Françoise Marie født den 24. januar 2012.

Men tidligere kom det frem, at den royale familie ville pakke sydfrugterne og rejse tilbage til prinsessens hjemland for en tid. Det skete, da prins Joachim fik en hel særlig mulighed, der gør, at han kan starte på en ny uddannelse.

– Den franske forsvarsminister har inviteret Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til at deltage i Frankrigs højst rangerende militære uddannelsesforløb. I den anledning flytter Prins Joachim og Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie og parrets to børn, Prins Henrik og Prinsesse Athena, til Paris, skriver kongehuset på sin hjemmeside.

Dermed vil prinsen fra september 2019 flytte ét år til den franske hovedstad. Invitationen kommer efter, at der var et fransk statsbesøg i Danmark i 2018. Hovedtemaerne var strategiske partnerskaber indenfor bilaterale erhvervs-, kultur- og forsvarsmæssige områder. Prinsen er den første danske officer, der deltager i uddannelsen.

I galleriet øverst kan du se billeder af hele Danmarks prinsesse Marie. 

 

Powered by Labrador CMS