Prinsesse kommer til Danmark med ny kæreste

Den norske prinsesse Märtha Louise kommer til Danmark med sin nye kæreste Shaman Durek.

Udgivet Opdateret

Knap havde den norske prinsesse Märtha Louise offentliggjort, at hun og Shaman Durek danner par, før det blev kendt at parret kommer til København.

Det gør de søndag den 19. maj, hvor de holder workshoppen “Activing Divinity”. På parrets hjemmeside kan man købe billetter til arrangementet – det koster 995 kroner.

Parret beskriver på hjemmesiden, hvad workshoppen går ud på, og det er ikke så lidt interessant.

Det beskrives nemlig som en workshop med fokus på shamanistiske øvelser og meditation – ledt af Märtha Louise og Shaman Durek:

“De tager dig med på en rejse for at opdage dit aktiverede guddommelige selv, og hvordan du kan bruge gaverne, du har fået tildelt til at forandre verden,” står der.

Netop offentliggjort

Märtha Louise afslørede søndag forholdet i et opslag på Instagram:

Prinsessen omtaler Shaman Durek som sin kæreste i opslaget, og skriver, at han omfavner hele hendes person uden spørgsmål eller frygt.

I opslaget er der klare referencer til den spiritualitet, som prinsesse Märtha Louise er kendt for, og det er bestemt noget, som parret deler. Hun nævner, at Shaman Durek er hendes tvillinge-flamme.

På Shaman Dureks Instagram nævner han også i opslaget, hvordan prinsessen rummer hans multidimensionelle liv.

I opslaget kommer prinsessen endvidere med en opsang til sine følgere, om at de skal respektere hendes valg, og at dem, der føler for at kritisere, skal huske, at det ikke er et valg, de er en del af. Det er hendes valg – og det er et valg af kærlighed.

For omtrent tre år siden blev prinsesse Märtha Louise skilt fra Ari Behn, og sammen har de børnene Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah. Nu er hun blevet en del af Shaman Dureks familie, som hun takker ham for, at han har delt med hende.

Powered by Labrador CMS