Prinsesse flygtet for sit liv

Prinsesse Haya Bint al Hussein er flygtet fra sin mand, Dubais regent, fordi hun frygtede for sit liv.

Udgivet Opdateret

Prinsesse Haya er flygtet fra hjemlandet Dubai, hvor hendes mand Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum regerer. Det har hun efter sigende gjort, fordi hun frygtede for sit liv, hvis hun blev boende hos ham i Dubai.

Hun skulle angiveligt befinde sig i London sammen med sine to børn, hvor hun har tænkt sig at søge politisk asyl.

Frygter manden

Det er regenten  Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum sjette og hidtil yngste kone, prinsesse Haya, der er flygtet fra Dubai. Det skriver Time.

Hun skulle være flygtet fra sin 69-årige mand, fordi hun frygtede for sit liv, hvis hun blev i landet.

Prinsessen skulle angiveligt være flygtet med parrets to børn.

I London

Ifølge en tæt ven af familien ankom prinsesse Haya og hendes to børn til London for et par måneder siden. De skulle angiveligt opholde sig i et millionpalæ tæt ved Kensington Palace.

Desuden kunne vennen af familien fortælle, at prinsessen søger om politisk asyl i landet, mens hun også søger om skilsmisse fra sin mand.

Angiveligt skulle hun have søgt om asyl i Tyskland, men foretrak Storbrittanien, da hun har studeret i landet, og fordi hun er tæt ven med den britiske kongefamilie.

Kamp i retten

Prinsesse Haya, der er datter af Jordans konge, har søgt om skilsmisse fra sin mand samt forældremyndigheden over parrets to børn. Men det ser ud som om, at det godt kan blive en brutal kamp i retten for hende.

For hendes mand Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum har også søgt om forældremyndigheden.

Parrets sag skal for retten for anden gang den 30. juli 2019.

Grund til frygt

Hele baggrunden for, hvorfor prinsesse Haya er flygtet er endnu ikke fremme i det offentlige lys, men noget tyder på, at der godt kunne være grund til at frygte Dubais regent.

Sheikha Latifa, der er datter af en af regentens tidligere koner, forsøgte sidste år at flygte fra Dubai. Men hun blev stoppet inden hun nåede udenfor landets grænser.

Efterfølgende har hendes venner lagt en video på nettet, hvor hun afslører, at hun er blevet tortureret og forsøgt fængslet, som var grunden til hendes flugt.

Siden har hun ikke været set offentligt med undtagelse af et besøg af en forkæmper for borgerrettigheder, der skulle mane rygterne om hendes mistrivsel i jorden.

Powered by Labrador CMS