Prinsesse besøger børnehospital
Som led i sit samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital besøger Prinsesse Marie hospitalet.
Den 6. september besøger prinsesse Marie H.C. Andersens Børnehospital på Odense Universitetshospital.
Besøget sker som et led i prinsesse Maries samarbejde med børnehospitalet, og ved besøget vil Prinsessen blive vist rundt af børnehospitalets oversygeplejerske Lone Møller, ledende overlæge Arne Høst samt læger og sygeplejersker på de afsnit, som Prinsessen besøger.
Prinsesse Marie skal blandt andet møde børn og unge på hospitalets kirurgiske sengeafsnit hun vil indvi børnehospitalets nye multiarena og gå en tur i sansehaven i hospitalets gård. Prinsessen besøger derudover det nyindrettede dagafsnit på børnehospitalet, som blandt andet behandler mange børn og unge med sygdomme i mave-tarmsystemet.
Som led i sit samarbejde med H.C. Andersen Børnehospital på Odense Universitetshospital besøger Prinsesse Marie hospitalet.
Besøg har stor betydning
På Odense Universitetshospital forklarer direktør Judith Mølgaard, at et besøg fra Prinsesse Marie har stor betydning for både personale, forældre og ikke mindst de børn, der er i behandling.
– Da Prinsessen sidstvar på besøg på hospitalet, var det et stort lyspunkt for børnene og deres forældre. Hun var lyttende og opmærksom, og det var en dag, som der blev talt om længe på hospitalet, og sådan er vi sikker på, at det bliver igen ved dette besøg. Vi rigtig glade for, at vi har mulighed for at samarbejde tæt med Prinsessen, så vi sammen kan udbrede kendskabet til H.C. Andersens Børnehospital, siger Judith Mølgaard.
Også Regionsrådsformand Stephanie Lose deltager i besøget.