Prinsesse Benedikte til møde om penge og prestige

Det er møde i en vigtig bestyrelse.

Prinsesse Benedikte afholder bestyrelsesmøde i Dronning Ingrids Hæderslegat.KLIK for mere. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Dronning Ingrids Hæderslegat uddeles hvert andet år til to personer. Med det følger en stor pose penge.

Kigger man den kongelige kalender igennem, kan man se, at prinsesse Benedikte 4. oktober 2018 afholder bestyrelsesmøde i Dronning Ingrids Hæderslegat.

Men hvad er Dronning Ingrids Hæderslegat. Og hvem kan modtage det.

Dronning Ingrids Hæderslegat uddeles hvert andet år til to yngre kunstnere inden for dans og musik og er indstiftet af Den Almennyttige Forening til Dronning Ingrids Minde i 2005.

I år – 2018 – gik legaterne til den norske operasanger Lise Davidsen og balletdanser ved Den Kongelige Ballet, Astrid Grarup Elbo.

– Vi håber med Dronning Ingrids Hæderslegat at kunne bidrage og hjælpe de to unge lovende talenter videre i deres karriere. At støtte unge kunstnere inden for musik og dans med dette legat og ved et festligt arrangement er i fuld overensstemmelse med vores mors ønsker. Mine søstre og jeg er meget glade og taknemmelige for at vi kan uddele dette legat og mindes vores mor, sagde prinsesse Benedikte før overrækkelsen, der udover prinsessen selv blev forestået af dronning Margrethe og dronning Anne-Marie. Som det sker hvert år.

Legatet er doneret af Oak Foundation og blandt Danmarks største legater for unge, lovende kunstnere.

Legatet er i afdøde Dronning Ingrids ånd øremærket til videre studier og dygtiggørelse.

Tidligere modtagere af Dronning Ingrids Hæderslegat

Tidligere modtagere af legatet er:

2018 – Operasanger Lise Davidsen og balletdanser Astrid Grarup Elbo.

2016 – Jazzsanger og sangskriver Sinne Eeg og balletdanseren Andreas Kaas.

2014 – Balletdanser Sebastian Haynes og cellist Toke Møldrup.

2013 – Balletdanser Ida Praetorius og akkordeonist Bjarke Mogensen.

2011 – Balletdanser Ghrai DeVore og dirigent Thomas Søndergård.

2009 – Balletdanser Ulrik Birkkjær og violinist Vilde Frang.

2007 – Balletdanser Christina L. Olsen – nu Michanek og cellist Andreas Brantelid.

2005 – Balletdanser Yao Wei og komponist Karsten Fundal.

 

Powered by Labrador CMS