Prins sendte julehilsen til savnede sønner

Prins Joachim fejrede juleaften på Marselisborg Slot med næsten hele familien samlet.

Prins Joachim sendte juleaftensdag en hilsen til sine to sønner gennem radioen. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Prins Joachim sendte juleaftensdag en hilsen til sine to sønner gennem radioen. KLIK VIDERE FOR FLERE BILLEDER. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Traditionen tro var den danske royale familie samlet på Marselisborg Slot, hvor julen som oftest fejres. Det gjorde den også i år.

På trods af at dronning Margrethe havde alle sine børn omkring sig, så var den nærmeste familie ikke samlet fuldstændigt.

Artiklen fortsætter efter videoen

Prins Joachim manglede nemlig sine to ældste sønner prins Nikolai og prins Felix.

Heldigvis fik han lov at sende dem en julehilsen, skriver BT.

En særlig gæst

På P4 blev der juleaftensdag sendt radioprogrammet Mens vi venter.

Og i programmet hilste en helt særlig gæst på.

Værterne Anders Bisgaard og Dennis Johanneson kunne nemlig byde selveste prins Joachim velkommen gennem æteren.

Den fine tiltale, som prinsen ellers tiltales med, var lagt på hylden, fordi prinsen gerne ville være dus med lytterne, forklarede værterne.

Snak om julen

Værterne talte med prinsen om både hans og familiens juletraditioner, men også hans nylige rolle som vært på et historisk program, der i efteråret blev sendt på DR K. Et program som prinsen var glad for at lave. Så glad, at han gerne ville gøre det igen.

Men formålet med prins Joachims deltagelses i programmet var faktisk at sende en julehilsen. Da programmet nåede til hilsnen, var én ikke nok for prinsen.

– Jeg vil gerne have lov til at sende to. En ‘bredsendt’ til alle P4-lyttere i dag med et ønske om en rigtig glædelig jul, siger prinsen og fortsætter:

– Og så en helt særlig en til de to i familien, som ikke er med i aften, min Nikolai og Felix. Glædelig jul.

Jul med næsten hele familien

På Marselisborg Slot fejrede prins Joachim jul med sin mor dronning Margrethe, mens hans hustru prinsesse Marie og deres to fælles børn prins Henrik og prinsesse Athena var med.

Ligesom at brormand kronprins Frederik også deltog med sin hustru kronprinsesse Mary og parrets fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine.

Dronningen residerer på Marselisborg Slot frem til den 30. december.

Powered by Labrador CMS