Prins Henrik død: Det står der på krans fra Margrethe

Lørdag var den første dag med Prins Henrik på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke. Her var godt 5000 mennesker forbi for at ønske prinsen en god tur hinsides og takke for mange års god og tro tjeneste for det danske folk. Søndag er muligheden der igen.

Således er kirken åben for offentligheden i tidsrummet mellem klokken 12 og klokken 19. I den tid kan alle komme forbi og vise en sidste respekt – formentlig med en god portion tålmodighed.

Søndag var der nemlig i perioder timelange køer bestående af helt almindelige danskere, der syntes det rigtigt at sige Prins Henrik et farvel, fortæller driftsleder Jan Blicher-Hansen fra Christiansborgs Slotsforvaltning til Ritzau.

– Det er foregået stille og roligt, selv om nogle måtte vente i halvanden time på, at det blev deres tur, siger han.

Selve tanken

Indenfor i kirken står Prins Henriks kiste på en forhøjning. Det er denne, der kaldes castrum doloris – oversat; smertens borg – og her ligger altså Prins Henrik i en lukket kiste. Forhøjningen – katafalken – er overdækket med et klæde i purpur fløjl.

Alle, der vil yde prinsen den sidste respekt, kan få lov. Det betyder kort sagt, at man færdes gennem rummet rundt om både forhøjning og kiste. Derpå er det faktisk overstået.

På sin hjemmeside beskriver Kongehuset desuden en anden vigtig tradition i forbindelse med castrum doloris: “I Danmark er det en gammel tradition, at officerer står vagt ved Castrum Doloris. Officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet vil på skift stå æresvagt omkring Prins Henriks båre”, skriver Kongehuset.

De otte officerer står om forhøjningen, mens offentligheden glider forbi. For fødderne af officererne ligger blomsterkranse fra Prins Henriks nærmeste familie. På en står “Mary og Frederik”, på en anden “Marie og Joachim” og på en tredje “Grand-papa”. Prins Henrik var trods alt fransk.

En krans fra hustruen, Hendes Majestæt dronning Margrethe, var der også. På den står blot “Daisy”.

Traditionen

Når Prins Henrik på castrum doloris bliver fremlagt som en stor begivenhed, så er det fordi, det er det. I det danske kongehus er det en efterhånden oldgammel tradition, at offentligheden får lov at tage afsked med en regent eller dennes ægtefælle.

Dronning Ingrid, Henriks svigermor, lå også på castrum doloris, da hun gik bort i november 2000. Det samme med hendes mand, Frederik d. 9.

Frederik den 3. var den første konge, der lå på castrum doloris, da han den 9. februar 1670 døde. Det betyder altså, at traditionen har eksisteret siden 1600-tallet i Kongehuset.

Prins Henrik er det 13. medlem af den royale familie, der ligger på castrum doloris, men han er også den første prins, derplaceres på smertens borg.

I modsætning til de øvrige 12 kongelige, der tidligere har ligget her, skal Henrik ikke efterfølgende flyttes til Roskilde Domkirke.

Efter eget ønske vil Henrik blive bisat fra Christiansborg Slotskirke, hvor hans jordiske rester allerede befinder sig i forbindelse med castrum doloris. Derefter skal den ene halvdel af hans aske spredes over de danske farvande, mens den anden halvdel skal lægges i jorden i slotshaven på Fredensborg Slot, hvor prinsen sov stille ind 13. februar.

Det er desuden absolut forbudt at fotografere inde i slotskirken med Prins Henrik på castrum doloris. Overholdes det ikke, bliver fotoudstyr beslaglagt, og fotos destrueret, lover Kongehuset.