Prins Harry i oprør: Medierne lyver

Prins Harry har i en ny dokumentar ytret, at han ikke vil deltage i det spil, medierne står bag. Et spil, der var med til at slå hans mor ihjel.

Offentliggjort Sidst opdateret

Prins Harry og hertuginde Meghan har talt meget ærligt om deres problemer med nogle af de mange tabloidmedier i Storbritannien.

I dokumentaren Harry & Meghan: An African Journey forklarer prins Harry, at det har været hårdt for ham og hans hustru at håndtere pressen under hertugindens graviditet og efter fødslen.

Artiklen fortsætter efter videoen

Og den slags tager han afstand fra.

Det skriver People.

Sagsøger pressen

Det er ikke længe siden, det kom frem, at hertuginde Meghan har valgt at gå rettens vej i et søgsmål mod mediet Mail on Sunday, fordi mediet havde publiceret private breve, som hun havde skrevet til sin far.

Sidenhen er det også blevet kendt, at prins Harry har lagt sag an mod News UK, der blandt andet ejer The Sun, og MGN, der tidligere ejede The Mirror, med en anklage om, at medierne har aflyttet telefonsvarerbeskeder på ulovlig vis.

Prinsen har i en offentlig udtalelse kritiseret den britiske tabloidpresse for at behandle hertuginde Meghan nådesløst gennem flere år.

Det slog prinsesse Diana ihjel

I en dokumentar fra det royale pars tur til Sydafrika, der fik premiere på britisk tv søndag, uddyber prinsen oplevelsen af medierne.

– Det er en del af det her job og en del af hvilket som helst job, at man er nødt til at iføre sig et bravt ansigtsudtryk og vende den anden kind til en masse ting. Men igen for mig og min hustru, er der selvfølgelig mange ting, der sårer, særligt fordi størstedelen af dem er løgn, siger prins Harry og fortsætter:

– Men alt vi skal gøre, er bare at fokusere på at være ægte, fokusere på at være dem, vi er og at vi står inde for det, vi tror på. Jeg vil ikke lade mig tyrannisere til at deltage i et spil, der slog min mor ihjel.

Det skal vi tage os af

Prins Harry forklarer også, at pressen er en del af deres liv som medlemmer af den kongelige familie, som de hele tiden må håndtere.

Ligesom hertuginde Meghan også adresserer de problemer, hun har oplevet med medierne.

Hun fortæller, at hun som gravid var meget følsom, og at det har været en udfordring i sig selv at være gravid og få et spædbarn. Hun har ovenikøbet også skullet håndtere en interesse fra medierne.

Dokumentaren Harry og Meghan – vores afrikanske rejse kan ses på TV 2 Play og bliver sendt på TV 2 den 27. oktober 2019.

Powered by Labrador CMS