Prins ‘charmetrold’ er blevet fem år

Kronprinsesse Victorias 'mindstemand', prins Oscar har netop fejret fem års fødselsdag

H.K.H. prins Oscar kunne tirsdag den 2. marts fejre sin fem års fødselsdag. Klik videre for flere billeder. Foto: Kate Gabor, Kungl. Hovstaterna.
H.K.H. prins Oscar kunne tirsdag den 2. marts fejre sin fem års fødselsdag. Klik videre for flere billeder. Foto: Kate Gabor, Kungl. Hovstaterna.
Udgivet Opdateret

Tiden flyver af sted. Sveriges største charmetrold hertugen af Skåne, prins Oscar, der er kronprinsesse Victorias og prins Daniels ‘mindstemand’ kunne tirsdag den 2. marts fejre sin fem års fødselsdag.

Det valgte kongehuset blandt andet at fejre med en serie nye fotos af fødselarren på Kungahuset.se. Fotos, som også er blevet delt på kongehusets Instagram-profil.

Den nu femårige prins kom til verden den 2. marts 2016 på Karolinska Universitetssjukhuset i Solna.

Allerede dagen efter annoncerede hans morfar, kong Carl Gustaf, på et kabinetmøde på slottet i Stockholm sit nye barnebars navn og titel – Hans Kongelige Højhed prins Oscar Carl Olof, hertug af Skåne.

Prins Oscar er nummer tre i den svenske tronarvefølge efter sin mor kronprinsesse Victoria og sin storesøster prinsesse Estelle.

Powered by Labrador CMS