Popstjernes tragedie: Hendes søn er død

Den verdenskendte sanger Tina Turners søn er fundet død - formentlig som følge af et selvmord.

Sangerinde Tina Turners ældste søn er blevet fundet død. Foto: Scanpix
Sangerinde Tina Turners ældste søn er blevet fundet død. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Tina Turners ældste søn, Craig Raymond Turner, er blevet fundet død 59 år gammel – formentlig som følge af et selvmord. Det skriver flere amerikanske medier deriblandt variety.com.

Sønnen skulle være blevet fundet død i sit hjem i Californien, efter at han angiveligt skulle have skudt sig selv.

Adopteret af Ike Turner

Craig Turner blev født i 1959 som første barn af Tina Turner og hendes daværende kæreste Raymond Hill. Selvsamme Hill introducerede Tina til hendes senere ægtemand Ike Turner, der endte med at adoptere Craig Turner.

Variety.com har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Tina Turner.

Powered by Labrador CMS