Popstjerne i trafikulykke: Fløj gennem luften

Hun var på kort visit. Det blev en voldsom oplevelse.

Ava Max har skrevet et fængende popnummer. Nu har hun også mærket konsekvensen af ikke at have sele på under et trafikuheld. Foto: MediaPunch / BACKGRID/SCANPIX:
Offentliggjort Sidst opdateret

Den amerikanske popstjerne Ava Max har været involveret i en trafikulykke. Det skriver Expressen.

Ava Max fortæller selv om ulykken i et interview med svenske Power Hit Radio tirsdag. Hun var i Sverige på pr-tur, og ulykken skete, mens hun var passager i en bil.

– Pludselig fløj jeg bare, siger Ava Max til den svenske radiovært Ola Lustig.

Havde ikke sele på

Ava Maxs rigtige navn er Amanda Ava Koci. hun er 25 år gammel, og hendes single, Sweet but Psycho, er et stort hit på blandt andet Spotify, hvor det har rundet mere end 375 millioner afspilninger.

Hun gætter selv på, at hun fik en flyvetur i forbindelse med trafikuheldet, fordi hun ikke havde sele på, da bilen, hun sad i, blev påkørt. Hun fortæller, at hun havde taget selen af, fordi bilen var ved at parkere.

– Men jeg skulle have haft den på, siger hun til Ola Lustig.

Popstjernen slap fra uheldet uden større skader, og ingen virker til at være kommet noget til i forbindelse med episoden.

– Min nakke er lidt øm, siger hun til Power Hit Radio.

Uheldet virker heller ikke til at have spoleret sangerindens glæde over at have været forbi Sverige.

På Instagram skrev hun tirsdag aften, at hun havde savnet både Sverige og landets indbyggere. Hun takkede også for den tredobbelte platinplade, hun kan tage med hjem til USA. Sweet but Psycho er dermed blevet afspillet flere gange i Sverige, end der er indbyggere.

Powered by Labrador CMS