Pludselig dukkede Kate op
Hertuginden viste lørdag personligt sin respekt for myrdede Sarah Everard ved højtidelighed i London
Hertuginde Kate overraskede stort, da hun lørdag pludselig og uanmeldt dukkede op ved en mindehøjtidelighed for 33-årige Sarah Everard i London bydelen Clapham Common. Det skriver flere internationale medier. Blandt andet Hello Magazine.
Hendes tilstedeværelse blev filmet af flere andre, der var mødt frem i samme ærinde, og som siden har delt videoer på de sociale medier.
Se et videoopslag, der er delt på Twitter, lidt længere ned i artiklen.
Sarah Everard forsvandt sporløst og blev meldt savnet efter hun den 3. marts ved 21.30 tiden forlod en veninde for at gå turen på få kilometer hjem til sig selv. Efterfølgende blev hun fundet brutalt myrdet i Ashford, Kent, omtrent 80 kilometer fra London og en 48-årig politibetjent er siden blev anholdt og sigtet for drabet.
Ifølge en royal kilde medbragte hertuginden påskeliljer plukket i haven på Kensington Palace, som hun lagde på mindestedet for den myrdede kvinde.
“Hertuginden ønskede at vise sin respekt overfor på Sarah og hendes familie. Hun husker tydeligt da hun selv som ung og ugift bevægede sig rundt i London om natten. Mordet har ramt hende og hun ønskede at nedlægge blomster personligt,” forklarer kilden til Hello Magazine.
En blandt mange andre
I den føromtalte video, der er blevet delt på Twitter, ser man Kate, der er tydeligt påvirket af situationen, gå og stå ved mindestedet.
“Hertuginden af Cambridge viser sin respekt overfor Sarah Everard i Clapham Common,” skriver manden, Thomas Newton, der har delt videoen i sit Twitter-opslag.
The Duchess of Cambridge has paid her respects to Sarah Everard at Clapham Common bandstand pic.twitter.com/fOCDsV8SuR
— Thomas Newton (@SkyTNewton) March 13, 2021
Som det også tydeligt fremgår af videoen, var hertuginde blot en af mange, der trodsede corona-pandemien for at minde Sarah Everard.