Pludselig død
Skuespilleren John Sessions, der mestrede såvel komikken som karakterroller, er pludselig gået bort.

Den skotskfødte, britiske skuespiller og komikker John Sessions er pludselig og uventet gået bort. Han døde mandag den 2. november efter at være blevet ramt af et hjerteanfald i sit hjem i det sydlige London. Det skriver blandt andet Independent.
Artiklen fortsætter under videoen
John Sessions er mest kendt for sin deltagelse i forskellige TV-shows og sine evner indenfor komikken. Det så man ikke mindst i det amerikanske ABC-show ”Whose line is it anyway’, det britiske, satiriske tv-dukketeater ‘Spitting Image’ og i ABC serien ‘Stella Street’, hvor han nærmest opnåede kultstatus.
Han gjorde sig dog også i mere seriøse roller på filmlærredet og var at finde på rollelisten i film som ‘Gangs of New York’, ‘Filth’ og ‘Legend’.
To gange så man ham desuden i filmroller som britisk premiereminister. Han gav den som Harold Wilson i filmen ‘Made in Dagenham’ fra 2010 og som Edward Heath i Margaret Thatcher biografien ‘The Iron Lady’ fra 2012, hvor han spillede overfor Maryl Streep, som vandt en Oscar for sin indsats.
John Sessions blev uddannet ved Royal Academy of Dramatic Arts i de sene 1970’ere og begyndte sin karriere med roller i filmene ‘The Bountyand’ og ‘The Adventures of Pinocchio’.
Han blev 67 år.