Pinlig lummerprins: Så galt gik det for Harry

Prins Harry har over årene været kendt for alverdens eskapader - og i 2014 var mødet med Malala Yousafzai tæt på at gå helt galt.

Udgivet Opdateret

I kongehuse verden over er der altid travlt med at tage verden rundt og møde alskens folk. For prins Harry gik det helt galt, da han mødte den verdenskendte Malala Yousafzai, som blev kendt, da hun blev skudt i hovedet af Taliban.

Det kan nemlig være svært at holde styr på alle skikke og traditioner, så da prins Harry mødte Malala Yousafzai til We Day London tilbage i 2014, så var prinsen meget upassende – i hvert fald hvis man spørger Malalas mor.

Ifølge Hello Magazine skulle prins Harry have lagt armen rundt om den pakistanske pige. Craig Keilburger var en af bagmændene til We Day, og han fortæller nu om den pinlige episode.

“Jeg havde den ære at introducere prins Harry til Malala. De var begge backstage, så de mødte hinanden. Da der skulle tages billeder tog prins Harry armen rundt om hende, men fra hjørnet kunne man høre Malala’s mor råbe op, at det var forbudt at røre hende medmindre et ægteskab lå i kortene,” siger Craig Keilburger i interviewet med Hello Magazine.

Derfor endte de to med at tage et akavet billede, der mest af alt mindede om et usikkert teenage-par. Der var ingen hænder, der berørte hinanden, men derimod stod de to på række, som var det et klassebillede.

Powered by Labrador CMS