Overvejer stort skridt i familielivet
Derfor vil Frederik Haun og Morten Kjeldgaard gerne flytte til Jylland
Frederik Haun åbner op om et stort dilemma i familielivet med tvillinger.
I et opslag på Instagram fortæller han, at han og partneren, 'Vild med dans'-stjernen Morten Kjeldgaard, er dybt glade for deres hjem.
- Vi elsker vores hjem. Det er virkelig et drømmested for os, skriver han og henviser til villaen i Rødovre.
Har ændret sig
Men hverdagen har ændret sig, efter parret er blevet forældre, forklarer han.
Især afstanden til familien i Jylland fylder mere, end den gjorde før.
Han uddyber, at bedsteforældrene ofte tager den lange tur for at være sammen med familien, men at han savner en mere spontan hverdag tættere på dem.
Stort skridt
- Jeg drømmer om, at de kan hente pigerne og at vi bare kan være mere sammen i hverdagen, fortæller han videre.
Det får ham til at overveje, om tiden er inde til at tage et stort skridt.
- Skal vi flytte, spørger han og peger på muligheden for at rykke tilbage til Jylland.
Et stærkt netværk
Samtidig understreger han, at det ikke er nogen let beslutning, fordi parret har opbygget et stærkt netværk dér, hvor de bor nu.
Han slår dog fast, at der ikke er noget, der sker lige foreløbig.
Alligevel gør han det klart, at tankerne er sat i gang og at fremtiden kan bringe ændringer, når familien når en ny fase.
Se opdateringen her: