Over 200 var til middag med Kronprinsparret

Middagen bød på taler, laks og kanin.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsparret var torsdag aften værter for en fin middag på Christiansborg Slot.

Middagen blev afviklet i Riddersalen, og den blev, ifølge Kongehuset, afviklet i anledning af det internationale C40-klimatopmøde.

Artiklen fortsætter under videoen 

Topmødet afholdes i København, med København som vært, 9.-12. oktober. Det er planen, at 80 borgmestre, 1200 delegerede og 21.000 borgere i løbet af de fire dage vil deltage i debatter om en bæredygtig fremtid.

94 byer er med i C40-netværket, herunder Paris, Beijing, Washington DC, London og København.

Laks, kanin og kirsebær

Kongehuset skriver, at der blandt andet blev serveret laks, kanin og kirsebær ved middagen, og at gæstelisten i øvrigt talte hele 274 mennesker.

Foruden flere C40-ledere, Kronprinsparret og overborgmester i København, Frank Jensen, deltog også borgmestre fra byer som Barcelona, Beijing, Los Angeles, Milan og Moskva.

Under middagen holdt Kronprins Fredrik tale. Det samme gjorde Københavns overborgmester Frank Jensen. Han er vært for topmødet, og han holdt derfor velkomsttalen.

Formålet med topmødet er at finde svar på, hvordan verdens store byer kommer i mål med Paris-aftalens klimamål.

– Byer er centrale for at opnå Paris-aftalens mål. De er ansvarlige for mere end 80 procent af verdens energiforbrug og 75 procent af verdens udledning af drivhusgasser, har Frank Jensen tidligere sagt til TV2 Nyhederne.

Se billeder fra den store aften i galleriet til denne artikel.

Powered by Labrador CMS