Amalie Dollerup afløser 'Matador'-stjerne

Tager over for Ulla Henningsen på Bådteatret

Offentliggjort Sidst opdateret

I januar fortalte Bådteatret i København på Facebook, at 'Matador'-stjernen Ulla Henningsen udgår af forestillingen 'Det Mørkeblå - en poetisk sorgkabaret' af personlige årsager.

Samtidig blev det offentliggjort, at Amalie Dollerup træder ind som en af de tre medvirkende i forestillingen, der får premiere 10. april 2026.

Amalie Dollerup er klar til en ny udfordring

Handler om sorg

'Badehotellet'-stjernen kunne ved ankomsten til premieren på 'Den eneste ene' for nylig afsløre, at hun ser frem til det nye arbejde allerede fra mandag.

- Det handler om sorg - et noget andet tema, end jeg er vant til, sagde Amalie Dollerup til Kendte.dk.

Hun ser frem til at spille i nye rammer.

- Det er et meget intimt rum, som jeg glæder mig til at dykke ind i, lød det fra hende.

Fast arbejde

På teatrets hjemmeside og på Facebook har hun tidligere uddybet engagementet, som hun kalder for et stykke fast arbejde.

- Jeg glæder mig meget til at dykke ned i forestillingens fine emne om sorg, som kan vise sig på mange måder igennem livet. Der kan både være rørende, men også enormt akavede momenter, når vi skal prøve at håndtere sorg, udtalte hun, der ved siden af teatret synger ved koncerter, og senere på året venter der også nyt tv-arbejde.

'Matador'-stjernen Ulla Henningsen måtte melde afbud. Her fra forberedelsen til rollen som Dronning Margrethe .
Ulla Henningsen som Iben Skjold Hansen - her i samspil med Jesper Langberg
Powered by Labrador CMS