Oplever kæmpe succes igen
Erik Damgaard er som en korkprop, der dykker, men kommer op til overfladen igen
Erik Damgaard har igen solgt en virksomhed for et milliardbeløb.
Som en korkprop dukker han hele tiden op til vandoverfladen med fornyet kraft og succes.
Denne gang drejer det sig om it-virksomheden 'Uniconta', hvor han har solgt aktiemajoriteten til den tyske kapitalfond Bregal.
Det skriver SE og HØR på baggrund af en artikel i Børsen.
Ifølge mediets oplysninger værdisættes virksomheden til mellem 1,8 og 1,9 milliarder kroner.

Gamle fejl
- Hvis jeg ikke dummer mig lige så meget som sidste gang, er jeg jo home free økonomisk. Hvis jeg skal lære lidt af de gamle fejl, så er det, at man skal blive ved med at lave det, du er god til, og det forsøger jeg at gøre nu i 'Uniconta', siger han til mediet.
Han ejer nu 30 procent af 'Uniconta' efter salget og bor til daglig i Brasilien med sin hustru Renata.