Omsorgssvigt – kendt tv-vært under alvorlig anklage
Mette Cornelius, der er studievært på programmet "Superligaen", blev overfuset af en kvinde i sin søns børnehave, fordi tv-værten lod sin datter sidde alene ude i bilen.
Den 36-årige tv-vært Mette Cornelius blev overfuset af en kvinde – og har fået kritik for ikke at have styr på sine børn.
Og Mette Cornelius er ellers kendt for at styre både Superliga-kampe, spillere og fodboldeksperter med hård hånd,
Den kendte vært skriver på Instagram, at hun er blevet overfuset af en kvinde, som har tilknytning til den daginstitution, hvor Mette Cornelius’ søn går.
Kvinden mente, at Mette Cornelius udsatte sin seks-årige datter Vilja for omsorgssvigt, fordi hun lod hende sidde i bilen og høre musik, mens tv-værten afleverede sin søn Vester.
Kan lide at høre musik
– Jeg har to børn, og det er forskelligt, om jeg afleverer den ene eller anden først. I går valgte jeg så at aflevere min søn først, og jeg spørger så min datter, som jeg altid gør, om hun vil med ind, eller om hun vil blive siddende i bilen og høre musik på min telefon, som hun godt kan lide, fortæller Mette Cornelius til Ekstra Bladet.
Datteren vælger det sidste – og det får hun lov til.
– Jeg låser dørene, for jeg kan ikke lide tanken om, at hun sidder der, uden at der er låst, understreger Mette Cornelius.
Kvinde begynder at råbe
Imens Mette Cornelius står inde i børnehaven siger farvel til sin søn, som er lidt ked af det, ser hun, at der står en kvinde ude ved bilen.
Og pludselig kommer kvinden ind i daginstitutionen og begynder at råbe op om, hvem der ejer den bil, hvori der sidder en pige.
Mette Cornelius blev overfuset af kvinden, der begyndte at true med bål og brand, mens forundrede forældre og børn så til. Ifølge tv-værten har kvinde ingen relation til børnehaven.
Appellerer til øget tolerance
Efterfølgende har tv-værten delt oplevelse på Instagram – det kan du læse her:
For den 36-årige tv-vært har det hjulpet at dele oplevelsen, fordi det har givet opbakning.
– Det var rart at få det ud af systemet. Det var også derfor, at jeg valgte at skrive på Instagram, fortæller hun til Ekstra Bladet.
Hun har fået mange positive reaktioner på opslaget – og opfordrer i øvrigt til, at vi generelt er mere tolerante over for hinanden.