Nyt program på TV3: Qvortrup jagter børnelokkere

Nettet flyder over med voksne mænd, der lokker og groomer unge piger til at mødes med dem. Nu afsløres mændene i et nyt TV3-program "Børnelokkerne", der sætter fokus på det stigende problem.

En af Danmarks mest erfarne journalister med vidt forskellige jobbeskrivelser på CV’et igennem karrieren. Den tunge journalistiske ballast kombineret med, at Henrik har fem snart seks børn, gør ham til den perfekte vært i Børnelokkerne. Foto: TV3.
En af Danmarks mest erfarne journalister med vidt forskellige jobbeskrivelser på CV’et igennem karrieren. Den tunge journalistiske ballast kombineret med, at Henrik har fem snart seks børn, gør ham til den perfekte vært i Børnelokkerne. Foto: TV3.
Udgivet Opdateret

Nettet og specielt de sociale medier er blevet en legeplads for mænd med pædofile tilbøjeligheder. Det er der de fisker, lokker og groomer specielt unge til at gøre noget, de normalt ikke gør. Og som er dybt ulovligt. Det handler om voksne mænd, der sexchatter med med mindreårige piger med det ene formål at få lokket dem til sex.

I serien ”Børnelokkerne” på TV3 vil tv-værten Henrik Qvortrup vise danskerne, hvor stort problemet allerede er i Danmark – og hvor magtesløse politiet reelt er overfor denne eksplosivt voksende kriminalitet.

Ved at udgive sig i falske profiler for at være 13-årige piger får redaktionen bag programmet kontakt med et stort antal voksne danske mænd, der gerne vil have kontakt med mindreårige piger med det primære fomål at ville have sex med dem.

Udgiver sig for mindreårige piger

I programmet udgiver redaktionen sig for at være mindreårige piger på nettet, og der er masser af mænd, der uden opfordring henvender sig til dem og vil mødes. Det, de møder i stedet er et tv-hold, der gerne vil vide besked om, hvorfor disse voksne mænd møder aktivt op.

Serien sætter fokus på mænd, der vil lokke mindreårige piger til sex for penge, og vores mission er at bremse disse mænd. Vi møder en lang række professionelle organisationer, der nu råber vagt i gevær.

Børnelokkerne er et lige-på-og-hårdt tempofyldt crime program, hvor Henrik Qvortrup sammen med sin redaktion researcher, opsøger og konfronterer det voksende antal voksende mænd, der med internettet i ryggen har fået endnu nemmere vilkår til at krænke mindreårige piger. Og i flere afsnit overtaler programserien også krænkerne til selv at melde sig til politiet.

Programserien ”Børnelokkerne” er både konfrontation, men bestemt også oplysning, gode råd og tips til, hvordan mindreårige selv undgår at komme i en krænkende situation.

Børnelokkerne får premiere på TV3 i løbet af efteråret.

Powered by Labrador CMS