Nyt om Sveriges sygdomsramte kronprinsessepar

Nu kommer det svenske hof endelig med gode nyheder om kronprinsesse Victoria og prins Daniel

Udgivet Opdateret

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Det er nu efterhånden en lille uge siden, det kom frem, at kronprinsesse Victoria og prins Daniel er blevet ramt af covid-19 smitte. Siden har det været aldeles småt med nyt om parret ud over, at de begge heldigvis kun har udvist ‘milde’ symptomer.

Men ny bryder hoffet tavsheden overfor Svensk Damtidning.

“Kronprinsessen og prins Daniel er i bedring,” lyder den korte besked til mediet fra hoffets informationschef, Margareta Thorgren.

Nummer to i køen

Bekymringen i den svenske befolkning har ikke mindst drejet sig om prins Daniel, der tidligere har gennemgået en nyretransplantation og derfor regnes i risikogruppen.

Hun tilføjer, at prins Daniel var i rigtig god form, inden han blev testet positiv, og at han som sagt kun er ramt i mild grad.

“Med hensyn til prins Daniel og risikogruppen, så er det kun prinsens læger, der udtaler sig. Men ifølge Nyreforeningen, som jeg har talt med, er personer, der har været igennem en nyretransplantation, med i fase to i vaccinationskøen,” forklarer Margareta Thorgren.

Intet nyt om børnene

Det fremgår desuden af Svensk Damtidning, at hverken kronprinsesse Victoria eller prins Daniel endnu ikke har modtaget deres første dosis af covid-19 vaccinen.

Historien melder i øvrigt ikke noget om, hvordan kronprinsesseparret to børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, er påvirket af deres forældres smitte eller om de eventuelt selv skulle være ramt.

Se flere billeder i galleriet ovenfor

Powered by Labrador CMS