Nu skal de kendte quizze
"Feltet" på TV 2 får populære deltagere til at dyste mod hinanden
Med kategorier som måleenheder, dansk geografi og historiske personer indtager 32 danske kendisser quizprogrammet "Feltet" på TV 2.
Blandt andre Badehotellet-stjernen Merete Mærkedahl, som stiller op i bilmærker, Vild med dans-veteranen Thomas Evers Poulsen, der vil udfordres i kongelige, samt studieværten og 'Vild med Dans'-deltageren Camilla Ottesen.
Den gode sags tjeneste
Det afslører TV 2 i en pressemeddelelse.
Kendisudgaven af quizzen er i den gode sags tjeneste.
Vinderen, der til sidst står tilbage, efter at de 31 andre kendisser er basket af banen, får 100.000 kroner, der skal doneres til et velgørende formål.

Taberen ryger ud
I hver runde dyster to deltagere i en 45 sekunders duel om et emne. Vinderen overtager modstanderens felt, taberen ryger ud.
Vinderen kan enten starte en ny duel eller gå tilbage på gulvet, hvorefter en tilfældighedsgenerator udvælger næste deltager, der skal vælge en på nabofeltet at udfordre.
I de to første sæsoner var 64 almindelige danskere på gulvet. Vinderen gik hjem med 250.000 kroner.
Lise Rønne er vært
Foruden Merete Mærkedahl, Thomas Evers Poulsen og Janni Pedersen har kendisudgaven af "Feltet" blandt andre også cykelkommentator Dennis Ritter, studieværten Janni Pedersen og nyhedsprofil Lasse Sjørslev med.
De stiller op i henholdsvis fransk, menneskekroppen og fodboldmaskotter.
Programmet får premiere på TV 2 Play og TV 2 Charlie lørdag 8. november.
Ligesom i de to første sæsoner er Lise Rønne også vært her.