Nu ryger venskabet med kong Frederik

Topchef Thomas Bustrup risikerer at miste kontakten til kongehuset efter retsafgørelse i dag på Bornholm

Offentliggjort Sidst opdateret

Viceadministrerende direktør i Dansk Industri og mangeårig deltager ved kongelige arrangementer. Thomas Bustrup er ved Retten på Bornholm blevet dømt for spirituskørsel.

Thomas Bustrup, der oprindeligt var Ridder Af Dannebrogsordnen, risikerer dermed at dele samme skæbne som flere andre tidligere kongeligt dekorerede erhvervsfolk. 

Kronprins Frederik er sammen med DI direktør og COO Thomas Bustrup ved et erhvervsfremstød i 2021.

Ifølge flere medier valgte Bustrup selv i sidste uge at give afkald på den kongelige orden.

Hvis han ikke selv havde gjort det, så ville kongehuset af egen drift have hjulpet ham på vej.

Vanvidskørsel

Senest måtte godsejeren Hans Henrik Algreen-Ussing i november give afkald på sine titler som både hofjægermester og kammerherre, efter at han blev idømt fire måneders ubetinget fængsel for grov vold og vanvidskørsel. 

Titler røg

Også erhvervsmanden Christian Kjær blev i 2019 frataget sine titler som både hofjægermester, kammerherre og ridder af Dannebrog, efter at han blev dømt for at have påkørt en trafikofficial.

Kongehuset har tidligere gjort det klart, at frihedsstraf som udgangspunkt fører til tab af titler og ordener

Under retsmødet i dag forklarede Thomas Bustrup, at han allerede i sidste uge er begyndt behandling for sit alkoholmisbrug, og at han er indstillet på at gøre noget ved problemet.

Kong Frederik

Det skriver Se og Hør. 

Flere sager bagud

Det kom også frem, at han tidligere er taget for spirituskørsel 2. juledag 2023 på Bornholm med en promille lidt over 0,5.

Den sag førte til en betinget frakendelse af kørekortet 1. februar sidste år, inden kørekortet blev endeligt frataget 27. juni i år efter den nye spritsag.

Sagen rammer en mand, der i årtier har stået skulder ved skulder med både Dronning Margrethe og det nuværende Kongeparret.

Ekstra alvorlig

Siden han blev ansat i Dansk Industri i 1996, har Thomas Bustrup igen og igen været med, når kongehuset har været på erhvervsfremstød og statsbesøg både i Danmark og i udlandet.

Netop den tætte relation til kongehuset gør dommen ekstra alvorlig for Thomas Bustrup. 

Thomas Bustrup er ifølge Dansk Industri sygemeldt og i døgnbehandling for sit misbrug og har modtaget en tjenstlig advarsel. 

Powered by Labrador CMS