Nu har hun født

'X Factor'-dommeren 'Oh land' deler sjovt billede fra barselssengen

Offentliggjort

Der er glæde i hjemmet hos 'Oh Land', som netop har budt sit tredje barn velkommen til verden.

På Instagram deler sangeren med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius et rørende øjeblik fra barselssengen, hvor hun spiser en fransk hotdog med sin nyfødte datter i favnen.

- På den varmeste dag i juli fik jeg mit livs bedste hotdog. Velkommen til vores verden, lille, smukke pige. Og stort tillykke til dine to stolte storebrødre, skriver hun i opslaget.

Oh Land, X Factor

'Oh Land' har i forvejen sønnen Ernst med sin mand, musikeren Adi Zukanovic. 

Derudover er hun mor til Svend fra sit tidligere ægteskab med kunstneren Eske Kath.

Familien tæller dermed fem medlemmer.

Stadig uafklaret

Sideløbende med karrieren som sanger har 'Oh Land' været dommer i 'X Factor' på TV 2. 

Det er dog endnu ikke bekræftet, om hun vender tilbage i den kommende sæson, der efter planen vises i 2026.

Powered by Labrador CMS