Notorisk levemand fylder 61 år

Den tidligere forlægger Peter Asschenfeldt er dagens fødselar. Den formuende levemand beskæftiger

Der er blevet ganske stille omkring levemanden Peter Asschenfeldt, som tidligere var hyppig gæst i de kulørte blade. I dag fylder den tidligere forlægger 61 år. Billedet er fra 2009 – og viser fødselaren sammen med sin daværende kone Maria Hirse. Foto: Anders Debel Hansen/Scanpix (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Dagens fødselar var i mange et fast indslag i de kulørte ugeblade – men de tider er ovre.

Peter Asschenfeldt runder i dag 61 år, men der er blevet noget mere stille om den excentriske millionær.

Han dukkede op i 1980’erne, hvor han etablerede en bogklub, der hurtig blev en torn i øjet på de store etablerede bogforlag.

Flittig gæst i café-miljøet

Peter Asschenfeldts Bogklub – der siden har eksisteret i flere forskellige udgaver – slog sig op på, at man kunne købe meget billige bøger.

Samtidig med perioden som forlægger blev Peter Asschenfeldt hyppigt set på de populære caféer i Københavns indre by.

Café Sommersko, Café Victor og Dan Turéll-caféen var blandt de foretrukne – men alt det har dagens fødselar lagt bag sig.

Siden blev han i øvrigt gift – og senere skilt – med tv-vært Maria Hirse, med hvem han har en datter.

Fra ganske små kår

Historien går på, at Peter Asschenfeldt lånte 700 kroner af sin far, hvorefter han tog toget til København, hvor han havde fået en elevplads hos en af storbyens revisorer.

Den dengang 18-årige Peter Asschenfeldt opgav snart revisorfaget til fordel for musikken. Peter Asschenfeldts første store investering var en døgnkiosk på Frederiksberg. Musikken slap han ikke helt, og som musiker undrede han sig over, hvorfor der ikke fandtes nogle bedre lærebøger til nybegyndere. Det skriver Berlingske.

Vejen ind i forlægger-branchen var åben – og efter lidt snak frem og tilbage blev Peter Asschenfeldt ansat som direktør på Lademanns Forlag.

Den største bogklub i landet

En stilling, som excentrikeren blot havde i otte måneder, hvorefter han startede eget forlag.

Ideen var at sælge bøger til bare 19 kroner stykket – og på ingen tid blev bogklubben den største i landet med næsten 130.000 medlemmer.

Forlaget blev solgt til Egmont for 30 år siden – og siden har Peter Asschenfeldt bevæget sig på ejendomsmarkedet og i forlæggerbranchen med blandt succes – ligesom han har haft en fod inden for i restauratørbranchen.

Tjente to millioner kroner

I dag er der relativt stille om rigmanden, der efter sigende ikke er helt så formuende, som han har været.

I en artikel fra 2014 fortæller Ekstra Bladet, at Peter Asschenfeldt har tabt 60 millioner kroner på et enkelt regnskabsår.

Seneste omtale af excentrikeren er fra februar i år, hvor han har solgt en liebhaverlejlighed videre med en fortjeneste på et par millioner kroner.

Det har ikke været muligt for Kendte.dk at træffe fødselaren for en kommentar.

 

Powered by Labrador CMS