Nikoline indrømmer: -Vi er mere end bare venner
Oh Lands artist Nikoline og Simon fra Blachmans drengeduo bekræfter det spirende forhold over for Se og Hør
Der er i ordets bogstavelige forstand opstået sød musik i årets “X Factor”.
Oh Lands unge artist Nikoline Steen Kristensen og Simon Kozma fra Thomas Blachmans drengeduo, Simon & Marcus, bekræfter over for Se og Hør, at de er blevet mere end bare venner.
– Simon og jeg er bare glade for hinanden, og vi har det bare mega grineren sammen, siger 17-årige Nikoline Steen Kristensen fnisende til ugebladet om sin konkurrent – og spirende kærlighed.
Ikke første gang
Det er langtfra første gang, at der er opstået romancer mellem deltagerne i “X Factor”.
To af medlemmerne i Lina Rafns gruppe Vocaloca blev kærester under “X Factor” i 2008.
I 2013 opstår der atter sød musik i gruppekategorien, som Anne Linnet var musikalsk coach for det år.
Anna fra duoen Anna & Lusanda og Anton fra boybandet Wasteland blev nemlig også kærester.
I 2017 var der igen amoriner i “X Factor”.
Thomas Blachmans unge solister Mia og Martin blev nemlig kærester under programmet.