Nicklas Bendtner vidne til knivstikkeri

Den tidligere fodboldspillers ven udsat for overfald i New York City

Offentliggjort

Nicklas Bendtner blev vidne til et voldsomt knivoverfald i New York, hvor en 55-årig dansker blev angrebet af en knivbevæbnet mand. 

Har bekræftet

Overvågningsbilleder fra Upper West Side viser hændelsen, og Bendtner har bekræftet, at han er personen på videoen.

Det skriver B.T.

Mig på videoen

- Det har jeg ikke nogen kommentar til. Men jeg kan bekræfte, at det er mig på videoen. Den er svær at løbe fra, siger han til mediet. 

Gerningsmanden på 25 år er blevet anholdt og sigtet for mordforsøg og overfald. 

Behandlet for skader

Den danske turist blev skåret fra venstre øre og ned langs kinden - han var på intet tidspunkt i livsfare, og modtog efterfølgende behandling på et lokalt sygehus, lyder det yderligere.

Offeret er ifølge ABC News en tidligere professionel fodboldspiller, der efterfølgende blev behandlet for ikke-livstruende skader på St. Luke's Hospitalet. 

Politiet oplyser, at gerningsmanden råbte 'fuck you guys' under episoden.

Nicklas Bendtner måtte skrækslagen se til, mens vennen blev overfaldet.
Powered by Labrador CMS