Netflix hæver prisen for et abonnement

Den amerikanske streaminggigant har fået konkurrence. Det koster.

Netflix har sat prisen for et abonnement op for tjenestens amerikanske kunder. Foto: Scanpix.
Offentliggjort Sidst opdateret

Streamingtjenesten Netflix har sat prisen op for et abonnement, men indtil nu kun for de amerikanske kunder. Det skriver CNBC.

Netflix har eksisteret siden 1997, men i starten fungerede tjenesten som udlejer af film, der blev sendt med posten. Siden 2007 har Netflix også været en streamingtjeneste, og den er i dag hjemsted for film og serier, du kun kan se på Netflix.

Ifølge CNBC er prisstigningen den højeste i de 12 år, Netflix har ageret som streamingtjeneste, og den forøgede pris skal være med til at bekæmpe modstandere på streamingmarkedet, der er ejet af virksomheder som Amazon, Disney og potentielt Apple, der angiveligt barsler på at starte deres egen streamingtjeneste.

Netflix har hævet prisen for et abonnement fire gange, og ifølge CNBC har Netflix ikke mistet kunder på at hæve prisen før. Til gengæld har det haft en positiv effekt på aktiemarkedet de andre gange. Netflix har 58 millioner kunder i USA og mere end 78 millioner kunder udenfor USA. Det er uvist, om de resterende kunder også bliver mødt med en prisstigning for et abonnement i den nærmeste fremtid.

Powered by Labrador CMS