Mille Dinesen har mistet sin mor
På mors dag søndag delte skuespilleren den triste nyhed
Mille Dinesen offentliggjorde søndag på mors dag, at hun har mistet sin egen af slagsen.
På Instagram delte skuespilleren et billede af sig selv sammen med sin mor og afslørede samtidig, at hun er død.
Savner dig
- Jeg mistede min mor for præcis en måned siden i dag. Savner dig, elsker dig til månen og tilbage igen. Det er altsammen kærlighed, skriver Mille Dinesen i opslaget.
Tilbage i april delte skuespilleren også et opslag fra Paris, hvor hun fortalte, at hun gik rundt med et tungt hjerte og sorg tæt inde på livet.
Pensioneret ergoterapeut
Her satte hun dog ikke ord på årsagen til sorgen, som altså var tabet af hendes mor.
Mille Dinesens mor, Vibeke, var pensioneret ergoterapeut.
Selv blev skuespilleren mor til sønnen Eddie i 2018.