Meghan vil tilbage til filmen som superhelt
Hertuginden vil tilsyneladende genoptage sin Hollywood karriere. Gerne i en 'ensemble' film.
Meghan Markle planlægger tilsyneladende at vende tilbage til sin Hollywood karriere. Hun har allerede lavet en aftale om at lægge stemme til en kommende Disney-produktion, og nu har hun ifølge Daily Mail også sendt sin agent Nick Collins i byen for at finde filmroller til sig.
Artiklen fortsætter under videoen
Det må meget gerne være i en såkaldt ‘ensemble’-opsætning, hvor flere hovedaktører og kunstnere typisk tildeles omtrent lige store roller og tid. Rollen skal udgøre en superhelt karakter.
“Meghan planlægger en række møder i Hollywood. Hun har allerede lavet aftale om voice-over for Disney og nu leder hun efter en rolle i en superhelt- film. Enten i form af voice-over eller måske endda som medvirkende. Hun ved, at hun ikke kan være den bærende skuespiller, fordi folk ikke vil være i stand til at se bort fra det faktum, at hun er Meghan Markle. Men hun er fast besluttet på at arbejde igen og hun tror, en stor ensembel film er vejen at gå”, hævder en unavngiven kilde til Daily Mail.
Det fremgår også, at Meghan leder efter noget, der økonomisk attraktivt men som ikke sætter hende i centrum.
Mediet Mail skriver også, at et Marvel Cinematic Universe projekt kunne være en mulighed. Det er en amerikansk mediefranchise, der er centreret om en serie af superhelte-film, der er produceret af Marvel Studios og baseret på de figurer, der optræder i tegneserier udgivet af Marvel Comics.
Lykkedes det, vil hun komme i samme båd som en række store stjerner. Herunder Scarlett Johansson og Jennifer Lawrence.
Inden Meghan giftede sig med prins Harry medvirkede hun i en række film. Bedst kendt var hun for karakteren som Rachel Zane i dramaserien “Suits”.