Meghan kæmpede for kvinderne med ungdommen

Det var en prioritering fra hertuginde Meghans side, at hun tilbragte kvindernes internationale kampdag med fremtidens kvinder.

Meghan fejrede kvindernes internationale kampdag med eleverne på Robert Clack School i Dagenham. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Ben Stansall/Pool via REUTERS
Meghan fejrede kvindernes internationale kampdag med eleverne på Robert Clack School i Dagenham. KLIK VIDERE OG SE FLERE BILLEDER. Foto: Ben Stansall/Pool via REUTERS
Offentliggjort Sidst opdateret

Til stor glæde for eleverne på Robert Clack School i Dagenham besøgte hertuginde Meghan skolen i anledning af kvindernes internationale kampdag.

Det var en prioritering fra hertugindens side, at hun skulle tilbringe den vigtige dag med ungdommen, skriver People.

Artiklen fortsætter efter videoen

Meghan på talerstolen

Hertuginde Meghan har været meget kendt for sine holdninger om kvinder i samfundet. Hun har længe erklæret sig feminist, og derfor skulle hun – traditionen tro – fejre kvindernes internationale kampdag.

Dagen tilbragte hun sammen med 700 elever på Robert Clack School øst for London.

Foruden at blive vist rundt på skolen, holdt hertuginden også tale for eleverne, mens en mandlig elev også var på talerstolen for at hylde kvindernes internationale kampdag.

Fremtidens kvinder

I sin tale kom hertuginde Meghan blandt andet ind på, hvorfor hun ønskede at fejre kvindernes internationale kampdag på en skole.

– Da vi tænkte på, hvad jeg ville lave på kvindernes internationale kampdag i år, var det for mig meget vigtigt at tilbringe den med fremtidens kvinder. Og det er alle de unge kvinder her, ligesom også alle de unge mænd tilstede spiller en stor rolle, sagde hertuginden i sin tale og fortsatte:

– Jeg opfordrer jer til at opmuntre og bemyndige hver enkelt af jer til at stå ved jeres sandhed, at stå ved, hvad der er rigtigt og fortsætte med at respektere hinanden.

Hun kom desuden med en opfordring til de mandlige studerende om, at de skal påskønne kvinderne i deres liv og få dem til at føle sig værdifulde, så det ikke kun er den 8. marts hvert år, der bliver sat fokus på kvinderne, men derimod alle dage på året.

Kæmper for kvinderne

Meghan har længe før sin royale titel kæmpet kvindernes sag.

Ved FNs kvindekonference i 2015 holdt Meghan en passioneret tale, hvor hun delte, at hun var stolt af at være kvinde og af at være feminist.

Hun har også gjort en dyd ud af at fejre kvindernes internationale kampdag hvert år, hvor hun blandt andet har været moderator ved en paneldiskussion på King’s College i London, men hun har også – sammen med prins Harry – deltaget i et arrangement, der skulle sætte fokus på kvinder indenfor videnskab, teknologi, ingeniørarbejde og andre matematisk baseret karrierevalg, fremgår det af People.

Powered by Labrador CMS