Linse Kessler mister fortand

Realitystjernen viser sig at have tandlægeskræk af en særlig årsag

Offentliggjort

Linse Kessler kommer til at tygge med en løs fortand, der pludselig ryger ud, så smilet afslører et sort mellemrum.

Det kan ses i nye afsnit af ’Divaer – Stærkere sammen’ på Prime Video.

Viser gebisset frem

Smil du er på - trods alt. Linse Kessler med vennen Niller.

- Jeg spiste noget softiceagtigt, og lige pludselig stod jeg uden fortand - den lå i munden, og jeg fiskede den ud med fingrene, forklarer Linse Kessler og viser gebisset frem på en selfie efter hændelsen.

- Det er jo så noget af det værste, der kan ske, fordi jeg ligner noget, der er løgn, fortsætter hun og må nødtvunget ringe og bestille tid hos tandlægen.

Problemet er, at hun har tandlægeskræk, så hun tager vennen Niller med for at holde hende i hånden under behandlingen.

Ny tand af porcelæn

Linse Kessler tog flere sjove selfies af situationen med manglende fortand

- I folkeskolen holdt de fast i os, når der skulle bores i tænderne, og det har virkelig gjort, at jeg har fået tandlægeskræk i dag, erkender den 59-årige realitystjerne.

Linse møder ind hos tandlægen med det, der viser sig at være en midlertidig fortand. 

Hun skal have en ny tand i porcelæn, der ligner de andre tænder, lyder meldingen hos tandlægen.

Bagefter betragter vennerne det fine resultat, og Linse kan smile igen.

Powered by Labrador CMS