Meghan finder sammen med stærk kvinde

Hertuginden af Sussex har et aldeles spændende arrangement i kalenderen.

Udgivet Opdateret

Hertuginde Meghan bliver en del af et særdeles ‘hårdtslående’ team, når hun er blandt gæstetalerne ved arrangementet ‘Girl Up Global Leadership Summit’ fra den 13. til 15. juli. Hvem, der ellers er på holdet, vender vi tilbage til.

Der er tale om en virtuel begivenhed, der sigter mod og arbejder for ligestilling mellem køn over hele verden. Det skriver Hello Magazine.

Artiklen fortsætter under videoen

Allerede længe inden hun blev gift med prins Harry arbejdede Meghan ivrigt for ligestilling. For eksempel var hun i 2015 blandt talerne ved FN’s kvindekonference.

I forbindelse med ‘Girl Up Global Leadership Summit’ kommer hertuginden på hold med kæmpe personligheder som USA’s tidligere førstedame Michelle Obama og også skuespilleren Priyanka Chopra Jonas.

Michelle Obama skal som Meghan på talerstolen, mens Priayanka Chopra Jonas, der er kendt for sit enorme engagement i arbejdet for kvinders rettigheder og ligestilling, skal sidde med i et panel, der svarer på spørgsmål om emnet.

Organisationen ‘Girl UP’ blev grundlagt af FN Fonden i 2010 og arbejder for gennem leder-udviklingsuddannelse at tilføre kvinder ressourcer og platforme, der sætter dem i stand til at starte bevægelser for social forandring – uanset hvor de befinder sig.

Powered by Labrador CMS