Medier: Han ligger på hospitalet

Den 87-årige TV- og radiolegende Larry King er ifølge flere amerikanske medier lige nu indlagt med covid-19 på et hospital i Los Angeles.

Udgivet Opdateret

Den amerikanske TV-legende Larry King har nu i en uge været indlagt med covid-19 på hospitalet Cedars Sinai Medical Center i Los Angeles. Det skriver flere amerikanske medier. Blandt andet Hollywood Reporter og TooFab.

Der fremgår ikke noget om den 87-åriges aktuelle tilstand, men TooFab skriver, at situationen ikke tillader besøg af hans tre sønner.

Artiklen fortsætter under videoen

Larry King, der herhjemme nok først og fremmest er kendt for sit show ‘Larry King Live’ på CNN, er i ikke alene i højrisiko-gruppen for covid-19 komplikationer på grund af sin betragtelige alder.

Han har også tidligere haft ganske seriøse helbredsproblemer. Så sent som i 2019 blev han indlagt med smerter i bryster og fik i den forbindelse foretaget indgreb med henblik på at forbedre blodgennemstrømningen. Tidligere har han også været ramt af flere hjerteanfald og slagtilfælde.

Larry King slog sit navn fast i 1970’erne med radioprogrammet ‘The Larry King Show’, der løb fra 1978 til 1994. ‘Larry King Live’ på CNN havde debut i 1985 og fortsatte derfra uafbrudt frem til 2010.

Powered by Labrador CMS