Måtte holde på tårerne

Anden gang er lykkens gang for Nikolaj Stokholm. Comedykongen kan endelig kalde sig for Årets Komiker til Zulu Comedy Galla

Årets vært blev også Årets Komiker til Zulu Comedy Galla. Nikolaj Stokholm kan nemlig bryste sig af begge titler.
Årets vært blev også Årets Komiker til Zulu Comedy Galla. Nikolaj Stokholm kan nemlig bryste sig af begge titler.
Udgivet Opdateret

Nikolaj Stokholm blev aftenens helt store vinder til årets Zulu Comedy Galla, som løb af stablen i Operaen i København torsdag aften.

Den 31-årige komiker, som også var showets vært, blev nemlig kåret til Årets Komiker for sit andet onemanshow, "Turen går til Nikolaj Stokholm".

- Jeg er så lykkelig. Jeg ser mig ikke som typen, der vinder ting. Jeg er tom for ord. Det er fuldstændig sindssygt, sagde en tydelig rørt Nikolaj Stokholm.

Tæt på gråd

- Jeg er glad for, jeg ikke ser særligt godt, for hvis jeg ser på Mussemor, begynder jeg at græde, sagde han om sin hustru, Isabella.

Prisen som Årets Komiker vandt Nikolaj Stokholm foran Linda P., Martin Johannes Larsen og duoen Adam & Noah.

Det var fornævnte Mussemor, som venter parrets andet barn, der holdt nomineringstalen for sin celebre mand, der var dybt rørt over disse ord:

- Du får mig til at grine hver eneste dag. Du er sjov og pjattet helt ind til benet. Du står altid på scenen med et kæmpe overskud, lød det fra Isabella Stokholm.

- Du får mig til at grine hver eneste dag. Du er sjov og pjattet helt ind til benet. Du står altid på scenen med et kæmpe overskud, sagde Nikolaj Stokholms hustru, Isabella, om sin celebre mand.
- Du får mig til at grine hver eneste dag. Du er sjov og pjattet helt ind til benet. Du står altid på scenen med et kæmpe overskud, sagde Nikolaj Stokholms hustru, Isabella, om sin celebre mand.

Virkelig stolt

Det er første gang, at Nikolaj Stokholm får den eftertragtede statuette. I 2018 var han også nomineret til prisen. Men dengang løb Mick Øgendahl med den.

Nikolaj Stokholm sluttede sin tale ved at takke sine fans.

- Jeg tænker altid på, hvordan jeg bliver bedre, dygtigere og sjovere, så jeg ikke skuffer jer. Det betyder alt, at I er der for mig. Jeg vil altid være der for jer. Helt ind til benet: Jeg er virkelig, virkelig stolt, sagde den rørte vinder.

Modtog ærespris

Foruden hovedprisen Årets Komiker blev Talentprisen også uddelt til en fremadstormende latterspreder. 

Den nappede Per Sodemann foran Jonas Kjærsgaard, Natasha Brock og Eva Jin.

Vinderen af Talentprisen, Per Sodemann, fik foruden trofæet også 100.000 kroner.
Vinderen af Talentprisen, Per Sodemann, fik foruden trofæet også 100.000 kroner.

For tredje gang i Zulu Comedy Gallas historie blev Æresprisen givet. Den hæder modtog Zirkus Nemo-skaberen Søren Østergaard for at have revolutioneret cirkusgenren.

Årets Zulu Comedy Galla sendes på TV 2 Zulu og TV 2 Play søndag aften.

Søren Østergaard går i fodsporene af Ulf Pilgaard og Casper Christensen, der som de eneste to før Søren Østergaard har modtaget Æresprisen ved Zulu Comedy Galla.
Søren Østergaard går i fodsporene af Ulf Pilgaard og Casper Christensen, der som de eneste to før Søren Østergaard har modtaget Æresprisen ved Zulu Comedy Galla.
Powered by Labrador CMS