Marys hjerte banker for de unge

Kronprinsessen kerer sig om børn og unge, der er vokset op i hjem med misbrug på dagsordenen. Fredag besøgte hun Skuespilhuset, hvor foreningen Tuba kunne 20 års jubilæum.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hele Danmarks kronprinsesse Mary deltog fredag eftermiddag i foreningen Tuba’s 20 års jubilæum, der blev fejret i Skuespilhuset i København.

Og det er tydeligt, at Marys hjerte banker for børn og unge.

Tuba er en forkortelsen for “Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere”.

Foreningen bag tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med misbrug.

Hjælpen er gratis

Hjælpen er gratis, og samtlige ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.

Og i disse dage har Tuba altså eksisteret i 20 år – og det blev markeret med en reception, hvor både kronprinsesse Mary og børne- og socialminister Mai Mercado (K) var med.

Begge kvinder talte til forsamlingen, der har det erklærede mål, at ingen børn og unge skal vokse op med fulde forældre.

Og såfremt det sker, så skal man kunne få hjælp.

Færre vokser op i misbrugshjem

Ifølge Tuba vokser betydeligt færre børn op med påvirkede forældre i dag.

De børn, som gør, vil opleve voksne, som ser dem og støtter dem. Og de unge, som behøver kvalificeret hjælp i overgangen til et eget tilfredsstillende liv, kan finde den.

Tuba er en selvstændig organisation, der er ejet af Blå Kors Danmark.

Læs meget mere om Tuba her.

Powered by Labrador CMS