Mary smittet med corona

Kronprinsessen er nu gået i selvisolation

Kronprinsesse Mary er smittet med corona.
Udgivet Opdateret

Kronprinsesse Mary er onsdag testet positiv for coronavirus, oplyser kongehuset i en pressemeddelelse. Der er ikke konstateret smitte hos andre i familien.

Der er ikke fremkommet oplysninger om, hvordan kronprinsessen har det - og hvem der i givet fald har smittet hende.

Der er heller ikke oplysninger om, hvorvidt Mary og kronprins Frederik nu ændrer deres juleplaner af hensyn til dronning Margrethe.

Hvad med julen

Det har indtil nu været meningen, at der skulle holdes fælles familiejul på Marselisborg Slot i Aarhus.

Kronprinsessen er nu i isolation i Frederik VIII's Palæ på Amalienborg.

Kongehuset modtager rådgivning om smitteopsporing fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

I december sidste år blev kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, også tetest positiv for corona.

Små udbrud

Det skete efter et smitteudbrud på prinsens skole, Tranegårdskolen, i Hellerup.

Dengang blev resten af familien, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og parrets tre yngste børn, testet negativ.

Prins Christian bor på Herlufsholm Kostskole.
Prins Christian bor på Herlufsholm Kostskole.
Powered by Labrador CMS