Mary og Frederik er flyttet
Det er også ved at være sommer i kongehuset. Det betyder residensskifte
Se flere fotos i billedgalleriet herover
Kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og deres fire børn, prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine, har flyttet residensen.
Det oplyser Kongehuset.
Parret og børnene flyttede i weekenden residensen til Kancellihuset ved Fredensborg Slot, som fungerer som parrets bolig i sommerhalvåret.
Bygningen er fra 1731, tegnet af arkitekt J.C. Krieger og bygget under Christian den 6.
Kancellihuset var i en årrække – og frem til hendes død i 2000 – dronning Ingrids bolig.
Parret overtog Kancellihuset i maj 2004 – omkring deres bryllup.
Indtil 2010 var Kancellihuset kronprinsparrets primære bolig.
Samme år blev Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg færdigrenoveret, og det fungerer nu som parrets bolig.
(Kilde: Kongehuset.dk).
Se flere fotos i billedgallerietherover