Mai Mercado fejrer små sejre efter kræft
Hvert lille fremskridt tæller hos politikeren
Mai Mercado sætter ord på livet efter sit sygdomsforløb med brystkræft, og hvordan hun langsomt kæmper sig tilbage til hverdagen.
Undervejs har hun holdt fast i nogle klare billeder af det liv, hun gerne ville tilbage til.
Små milepæle
- Da jeg blev ramt af brystkræft, begyndte jeg at lave små visualiseringer for mig selv. Billeder af det liv, jeg ville tilbage til, og de visualiseringer jagter jeg nu. Det kan synes som små milepæle, men det føles som store personlige sejre, skriver hun, hvis første store oplevelser var at vende tilbage til arbejdet og gå op ad trappen på Christiansborg igen.
Hjemme i haven
- Da det skete, var det ikke bare en trappe. Det var et øjeblik fyldt med styrke, lettelse og stolthed, fortæller den konservative politikere.
Nu er hun også begyndt at tage hul på en anden af de billeder, hun havde for sig selv hjemme i haven.
- I weekenden gik jeg i gang. Jeg begyndte at klargøre jorden og fjerne græsset rundt om, og når bedet står færdigt, så er det endnu et af de billeder, jeg har haft i hovedet, som bliver til virkelighed, uddyber hun.
For hende handler det ikke om størrelsen på fremskridtene, men om hvad de betyder.