'Luksusfælden' er tilbage: Gælden er tredoblet

Overforbrug og gæld er igen i fokus, når sæson 35 får premiere på TV3 og Viaplay

Offentliggjort

Danskernes økonomiske udfordringer er fortsat store, og nu vender 'Luksusfælden' tilbage med en ny sæson på TV3 og Viaplay.

Sæson 35 byder igen på helt almindelige danskere, der er havnet på kanten af den økonomiske afgrund.

De står klar

Det er fortsat de erfarne økonomiske rådgivere Kenneth Hansen, Mette Reissmann, Jan Swyrtz, Louise Frost og Ilyas Dogru, der står klar til at hjælpe deltagerne med at få styr på gæld, forbrug og fremtidige valg.

Kenneth Hansen, Mette Reissmann og Jan Swyrtz er på banen igenm i 'Luksusfælden'

For første gang i programmets historie vender eksperterne tilbage til en tidligere deltager. 

Kenneth Hansen og Jan Swyrtz opsøger Danni fra Vrå, som medvirkede i programmet for seks år siden.

Kviklån og forbrug

I stedet for at holde fast i de gode vaner er hans økonomi kollapset, og gælden er nu tredoblet til omkring 800.000 kroner.

I Næstved møder eksperterne Louise og Bo, hvor pengene blandt andet går til måltidskasser, kviklån og forbrug, der ikke står mål med indkomsten. 

Samtidig har manglende betaling af bilforsikring ført til store dagsbøder.

Økonomisk ansvar

Sæsonen byder også på historien om Tanja fra Randers, der drømmer om familieliv og fremtid, men som kæmper med stor gæld fra tidligere overforbrug, samt Andreas fra Hedensted, der må tage stilling til, om hans dyre hobby kan forenes med økonomisk ansvarlighed.

Luksusfælden sæson 35 kan ses fra tirsdag den 3. februar på TV3 og Viaplay.

Powered by Labrador CMS